Baggrund: OL er drivkraften i kampen mod Rios narkobander

En million mennesker lever under narkobanders kontrol i de mange favelaer i Rio. Et nyt initiativ fra myndighederne skal inden 2016 fjerne og erstatte de voldelige bander med permanente politienheder og nye sociale tiltag over for slumkvarterernes beboere. Eksperter kalder initiativet for ”en god start” men kritiserer i samme åndedrag myndighedernes valg af strategi.

Tekst af Thomas Jensen og foto af Rune Evensen

I ly for den bagende sol løber seks drenge rundt på en overdækket parkeringsplads. De spiller fodbold i bare tæer med en gammel, punkteret tennisbold.

Et par brune øjne følger opmærksomt de tungt bevæbnede politifolk, der i november 2009 rykkede ind i det, der engang skulle have været et luksushotel på toppen af slumkvartererne, favelaerne, Cantagalo og Pavão-Pavãozinho med udsigt ud over den berømte badestrand Copacabana.

Få måneder før politiets indtog kunne beboerne heroppefra se ned på de godt 50.000 feststemte mennesker, som spændt fulgte med på storskærme på Copacabana, da en tårevædet Pelé og en grædende præsident Lula sammen fejrede Den Internationale Olympiske Komites (IOC) beslutning om at tildele værtskabet for De Olympiske Lege (OL) 2016 til den brasilianske storby Rio de Janeiro.

”Vores tid er kommet. Tiden er kommet,” udtalte Brasiliens præsident Luiz Inacio Lula da Silva den 3. oktober 2009, efter IOC-præsident Jacques Rogge på kongressen i København havde afsløret Rio de Janeiro som værtsby for Legene i 2016.

På en pressekonference efter afsløringen af værtsbyen i 2016 lød det videre fra Brasiliens præsident:

”Brasilien er den eneste af verdens 10 største økonomier, der ikke har været vært for OL. For os bliver det næppe vores sidste OL. For os er det en mulighed for at blive ligeværdige. Det vil løfte vores selvværd, konsolidere nylige forbedringer og skabe nye fremskridt.”

Kritikere af Rio de Janeiros bud havde ellers forinden peget på, at byens problemer med at få bugt med kriminaliteten i de mange slumkvarterer overskyggede de fremskridt, tildelingen af OL ville kaste af sig.

 

Verdens farligste by

Rio de Janeiro er nemlig en af verdens farligste byer. For hver 100.000 indbyggere i byen sker der 33 drab. I Danmark er tallet under en person per 100.000 indbyggere, mens det i amerikanske storbyer som New York og Los Angeles ligger på henholdsvis 6,3 og 10,0.

I staten Rio de Janeiro bliver der hvert år begået omkring 6000 mord, hvoraf op mod 90 procent forbliver uopklarede. Over halvdelen finder sted i slumkvarterer og har rod i narkokriminalitet. Vildfarne skud siges at dræbe eller såre mindst en person om dagen.

Og kun to uger efter tildelingen af OL fik kritikken af byens håndtering af kriminalitet ny næring.

Kampe mellem to af Rio de Janeiros største narkobander kostede 12 personer livet i løbet af en enkelt dag, inklusiv to politibetjente, hvis helikopter blev skudt ned af en af banderne mindre end to kilometer fra byens fodboldstadion Maracaña, som skal huse Legenes indlednings- og afslutningsceremonier og – to år før det – finalen ved VM i fodbold. En tredje betjent døde få dage senere på hospitalet. Drabene på de tre betjente udløste et svar fra politiet, der samlet løb op i et dødstal på over 40 personer.

Hændelserne medførte, at præsidenten på ny måtte forsvare Rio de Janeiro som vært for OL 2016.

”Jeg er nødt til at fjerne det snavs, som narkobanderne tilfører Brasilien,” sagde præsident Lula til internationale medier.

Også guvernør i staten Rio de Janeiro, Sérgio Cabral, og borgmester Eduardo Paes i delstatens hovedstad, som ligeledes bærer navnet Rio de Janeiro, forsvarede byens værtskab.

”Vi har hele tiden sagt, at vi står over for problemer. Vi har stadig et stort arbejde foran os, og disse begivenheder er et udtryk for det,” sagde borgmesteren ifølge lokale medier.

 

Ny strategi mod narkobander

Betjente passerer jævnligt de boldspillende drenge og får et smil med på vejen, når de i forbifarten forsøger at spille med. De bevæbnede politifolk, der opholder sig permanent i favelaen, er resultatet af en ny strategi mod de stærkt kriminelle narkobander, der regerer i størsteparten af Rio de Janeiros favelaer:

Politiets specialstyrker sættes ind for med magt at okkupere slumkvartererne. Når narkobanderne enten er arresteret, dræbt eller har taget flugten, sættes en ny politienhed med sociale kompetencer ind for at overtage styringen af slumkvarteret fra narkobanderne. Den nye strategi har fået betegnelsen ’pacificering’ af slumkvarterer og indeholder udover konstant tilstedeværelse af politiet også sociale tilbud og aktiviteter for favelaernes børn og unge i et forsøg på at få dem til at fravælge en kriminel løbebane.

”Denne strategi startede egentlig ved de Pan Amerikanske Lege i 2007, fordi man på det tidspunkt allerede havde besluttet at søge om at få OL til byen,” fortæller Flavio Araujó, talsmand for Sekretariatet for Offentlig Sikkerhed i Rio de Janeiro.

”Her testede vi i mindre omfang planerne om at gå ind og overtage kontrollen med favelaerne fra narkobanderne. Målet er at gøre Rio til et mere sikkert og trygt sted at leve, ikke bare for beboerne i favelaerne, men for alle borgere i byen.”

Flere eksperter i vold og konflikter kalder strategien et ”længe ventet initiativ” og ”en god start”.

”Det er på høje tid, at myndighederne fortæller folk i favelaerne, at de fortjener den samme beskyttelse som resten af borgerne i Rio. Før blev de ofte betragtet som kriminelle over en bred kam, men størsteparten af beboerne er – om end fattige – almindelige, hårdtarbejdende mennesker,” siger sociolog og tidligere politiombudsmand i Rio de Janeiro, Julita Lemgruber. I dag er hun ansvarlig for Centeret for Sikkerhed og Borgerrettigheder ved Universidade Candido Mendes i Rio de Janeiro.

Julita Lemgruber henviser til den måde, politiet hidtil har båret sig ad på i slumkvartererne.

Politiet går som regel kun ind i favelaerne, når det laver razziaer i jagten på narkotika eller eftersøgte bandemedlemmer – lov og orden er ellers lagt i hænderne på narkobanderne, der styrer slumkvarterne med hård hånd. Politiaktionerne ender ofte i blodige skuddueller mellem banderne og politiet med fare for, at civile bliver ramt af vildfarne skud.

Menneskeretsorganisationen Human Rights Watch udgav i december sidste år en rapport om politiets hårdhændede metoder. Hele 11.000 mennesker blev dræbt af politiet i Rio de Janeiro og São Paolo mellem 2003 og 2008.

Alene i 2008 skød og dræbte politiet i Rio de Janeiro 1.137 personer, der ’modsatte sig anholdelse’. Samme år blev 371 personer dræbt af politifolk i USA.

Human Rights Watch har undersøgt en række af hændelserne nærmere og i mindst 51 tilfælde fundet beviser på, at de døde er blevet henrettet af politiet, ikke dræbt i skuddueller med banderne.

”I nogle tilfælde, hvor man hævder, at dødsfaldene finder sted under skuddueller, ser man ofre med fire til fem skudhuller i ryggen. Det kan kun betegnes som likvidering,” siger Julita Lemgruber.

”Det er selvsamme politistyrke, der har ansvaret for pacificeringsenhederne. Man kan ikke både gå ind og skyde vildt omkring sig og samtidig spille helt et andet sted. Så genvinder man ikke troværdigheden blandt beboerne. Politiet er nødt til at stoppe disse voldelige aktioner.”

Hun og flere andre forskere peger på, at politiets problemer med voldelige og korrupte betjente i høj grad skyldes, at det brasilianske militærpoliti under militærdiktaturet fra 1964 til 1985 blev involveret i den daglige ordenshåndhævelse. Tidligere blev det kun brugt under valg, strejker og demonstrationer. Men under halvfjerdsernes stigning i kriminaliteten og ændrede kriminalitetsmønstre blev militærpolitiet sat ind i det daglige politiarbejde uden den nødvendige træning. Og det har været med til at skabe en kultur af voldelige politiaktioner og invaderinger af favelaer, og kombineret med korruption har det ført til mistro mod politiet.

 

Undgår korrupte betjente

Hos Sekretariatet for Offentlig Sikkerhed i Rio de Janeiro understreger man, at det nogle gange kan være nødvendigt at gå ind og foretage politirazziaer i slumkvartererne, og at det kan være svært at undgå voldelige konfrontationer med de stærkt bevæbnede narkobander. Men man erkender, at politiet har et dårligt ry blandt mange af byens borgere.

”At fjerne narkobanderne fra magten er kun en del af den opgave, vi sidder med. Vi skal også genskabe borgernes tillid til politiet, for det er et af de største problemer i Rio – at befolkningen ikke stoler på politiet, fordi der er og har været for mange problemer med korrupte politifolk,” siger sekretariatets talsmand Flavio Araujó.

Derfor indsætter man kun nyuddannede betjente i de pacificerede slumområder, så man undgår, at korrupte politifolk træder i stedet for narkobanderne. Det betyder, at man er nødt til at vente med at okkupere flere slumkvarterer indtil, man har uddannet flere betjente.

”Vi vil ikke risikere at indsætte korrupte betjente fra vores nuværende styrke. Derfor må vi vente med at gå ind i nye favelaer, til de næste kuld kommer ud af akademiet,” siger Flavio Araujó.

I dag arbejder omkring 800 betjente i de pacificerede favelaer, men i løbet af 2010 udklækkes yderligere 3300.

”Vi ved ikke præcist, hvor mange favelaer, vi kan have kontrol over i 2016, men i løbet af 2010 skulle vi gerne have overtaget så mange, at 300.000 mennesker vil bo i pacificerede favelaer ved udgangen af året,” siger Flavio Araujó fra Rio de Janeiros Sekretariat for Sikkerhed.

Det vil med andre ord svare til godt 30 procent af de mennesker, der i dag bor i favelaer i Rio.

Og det nye initiativ får da også umiddelbart fine ord med på vejen af eksperterne.

”For første gang går politiet ikke bare ind for at skyde og derefter forlade slumkvartererne, hvilket efterlader beboerne med en blanding af had og mistro over for politiet,” siger Alba Zaluar, antropolog og leder af Centeret for Studier af Vold ved Universidade do Federal do Rio de Janeiro.

Hun betegner det som et positivt tiltag, at politiet for det første sætter ind med en permanent tilstedeværelse, og for det andet at man laver sociale aktiviteter for de unge.

”Man er nødt til at give dem et alternativ til livet som narkogangster, for uden sociale tilbud er vejen til et liv med en kriminel løbebane overvejende sandsynlig for mange unge i favelaerne – der er nemlig ikke mange andre alternativer. Desværre ser vi desværre, at politiet visse steder har været lidt sene til at komme i gang,” siger Alba Zaluar.

Foreløbig har politiet siden november 2008 taget kontrollen med ni favelaer, der hidtil har været under bandernes kontrol. Sekretariatet anslår, at der bor omkring 110.000 mennesker i de pacificerede favelaer.

 

Tilgodeser turister og middelklasse

Det har blandt andet de boldspillende børn i Cantagalo/Pavão-Pavãozinho nydt godt af. Favelaen ligger i den sydlige del af Rio ned til Copacabana. Andre favelaer i samme del af byen samt i den vestlige del, hvor Den Olympiske By kommer til at ligge, er også blevet indtaget af politiet.

Og netop det ensidige fokus på turistområderne møder hård kritik fra den amerikanske forsker og ph.d. i geografi Christopher Gaffney. Han har skrevet en bog om, hvordan store sportsbegivenheder som OL påvirker værtsbyerne og deres indbyggere.

”Det er tankevækkende, at man kun går ind i de favelaer, hvor de største værdier ligger. Med en placering så tæt på Copacabana og Ipanema er disse områder en lækkerbisken for kapitalstærke personer og virksomheder,” siger Christopher Gaffney.

Han frygter, at de nuværende beboere over tid vil opleve stigende ejendomspriser og derved i sidste ende kan blive presset til at flytte.

Både Julita Lemgruber og Alba Zaluar er enige i denne kritik. Der er andre favelaer, især i den nordlige del af Rio de Janeiro, der har større problemer med vold og kriminalitet og derfor mere trænger til en permanent tilstedeværelse af politiet, lyder det.

”Beboerne i de nordlige favelaer hører skuddene ralle langt oftere end beboerne i favelaerne langs Copacabana,” siger Alba Zaluar og bebrejder myndighedernes fokus på at sikre de favelaer, der ligger tættest på turistindustrien og middelklassen.

”Nordpå er der jo kun de fattige, som bor i favelaer, der strækker sig så langt øjet rækker,” påpeger hun.

Hos Sekretariatet for Offentlig Sikkerhed forsvarer talsmand Flavio Araujó, at man i første omgang har koncentreret sig om slumkvarterer i Rio’s syd- og vestlige dele.

”Vi startede i sydvest, fordi flere af favelaerne her er mindre end i nord. Samtidig er cashflowet størst i Sydrio, fordi det er her forbrugerne er. Og OL kommer til at foregå i de syd- og vestlige dele af Rio. Det er her turisterne vil befinde sig. Derfor var det strategisk fornuftigt at starte her,” siger Flavio Araujó.

Alba Zaluar peger derimod på det paradoksale i, at turisterne da rigtig nok vil opholde sig i og omkring Copacabana og Den Olympiske By, men:

”Turisterne vil i den grad også være udsat i den nordlige del, da kampene mellem banderne i nord ofte foregår henover den motorvej, der fragter turisterne fra lufthavnen til Copacabana,” siger Alba Zaluar.

Lokale medier skriver således jævnligt om skyderier henover biler på motorvejen.

 

Behandler symptomet, ikke sygdommen

Amerikaneren Christopher Gaffney, ph.d. i geografi, mener dog, at skønt fokus på favelaerne i syd og vest har hjulpet beboerne der, så vil det betyde en forværring af forholdene for beboerne i de nordlige favelaer.

”Politiet går jo stadig ind med helikoptere og store skydevåben i favelaerne i den nordlige del af Rio. Med det ensidige fokus på favelaerne ned til Copacabana og Ipanema intensiverer man volden i nord i stedet. Denne strategi behandler symptomet, ikke sygdommen,” siger Christopher Gaffney og peger på, at man dermed blot flytter kriminaliteten fra et sted til et andet.

”Det er korrekt, at bandelederne ofte flytter til andre favelaer styret af samme bande. Men de små fisk bliver som regel, fordi de har familie og venner der. De er jo så nødt til at finde på noget andet at lave,” svarer Flavio Araujó fra Sekretariatet for Offentlighed Sikkerhed i Rio de Janeiro og peger på en ny undersøgelse over udviklingen i kriminalitet i de pacificerede favelaer. Undersøgelsen viser, at kriminaliteten er faldet markant i både Santa Marta og Cidade de Deus, to af de første favelaer, der blev pacificeret.

Han peger ligeledes på, at politiet hidtil ikke har haft de mandskabsmæssige ressourcer, der skal til for at gå ind i slumkvarterne nordpå, da de typisk er større end dem i det sydlige Rio.

”Men i 2010 får vi over 3.000 nye betjente at råde over. Og

med flere betjente vil vi også begynde at gå ind i de større favelaer,” siger Flavio Araujó.

Sociolog og tidligere politiombudsmand Julita Lemgruber tvivler stærkt på, at politiet vil gå ind i ret mange af favelaerne i det nordlige Rio de Janeiro, hvor de helt fattige bor. Hun tror ikke på, at politiet selv med de nyuddannede betjente vil have mandskab nok til at gå ind i de store komplekser af favelaer nordpå.

”Tag for eksempel Tyskerkomplekset, hvor der ligger 15-16 større favelaer i én stor klump. Mulighederne for bandemedlemmerne for at skjule sig er uendelige. Det vil kræve mange flere politifolk at få styr på favelaerne der, end de par hundrede der kræves i favelaerne langs Copacabana,” siger Julita Lemgruber.

”Men jeg kan jo blive overrasket,” siger hun uden overbevisning i stemmen.

Posted on 1. May, 2010 in Artikelserie, Baggrund, Journalistik, Undersøgende journalistik

Share the Story

Leave a reply

Back to Top